Forbruger Detailhandel Branche Presse Kontakt

Købeloven – guide til at undgå misforståelser

Hav betyder, at en reparation sker inden for »rimelig tid«: - Det tolkes som inden for 14 dage, og sælgeren har et til to forsøg – og det må ikke medføre omkostninger for forbrugeren, fortæller chefkonsulent Susanne Bager, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. (Foto: Erling Madsen)

20.06.2011 - Af Erling Madsen Kommunikationschef, BFE

Reklamationsretten gælder i to år – men pas på ved køb på nettet og på ferier

Garanti og, reklamationsret er to elementer, der jævnligt opstår tvivl og
misforståelser om. Eksempelvis tror mange forbrugere, at de har to års garanti – men det er faktisk reklamationsretten, der løber i to år, mens garanti er en service, som sælgeren yder ud over Købelovens krav. Det kan for eksempel være, når et produkt har 15 års garanti på motoren eller fem års rustgaranti.
Hvornår en vare med fejl skal repareres eller byttes er der også misforståelser om – og de senere år har den teknologiske udvikling givet en ny misforståelse:
- Et fjernsyn i dag er en avanceret computer, og ligesom computeren på skrivebordet skal softwaren opdateres ind i mellem. Det skal forbrugerne vænne sig til også gælder for fjernsynet – og mange tror, at når en fejl rettes ved en softwareopdatering, så er der tale om en reparation, og de kræver et nyt fjernsyn, siger trade support manager Hans-Henrik Nielsen, Philips Consumer Lifestyle i Danmark.
Som eksempel nævner han en forbruger, der kom ud for en fejl på en bestemt kanal og derfor indleverede fjernsynet til reparation. En softwareopdatering rettede fejlen – men forbrugeren  ville have fjernsynet byttet. Den slags er imidlertid  ikke en reparation, men en softwareopdatering:
- Forbrugerne skal jævnligt gå ind på internettet og søge efter opdateringer eller koble internettet til fjernsynet, så de via fjernbetjeningen kan søge efter opdateringer. På den måde sikres også, at fjernsynet hele tiden virker optimalt, understreger Hans-Henrik Nielsen.

Læs hele artiklen her

Print side
Print side
Søg på sitet
Søg på sitet