|
Når du kommer hjem med dit nye lydanlæg, er første opgave at få anlægget placeret, så det bliver en integreret del af hjemmet og er let at betjene. Dette er ikke altid lige let, og ofte passer de eksisterende møbler ikke helt til det nye anlæg. Heldigvis findes der et bredt udvalg af møbler specielt til dette formål, så uanset om du vil have et traditionelt HI-FI-rack eller drømmer om at hænge alle apparaterne på væggen, har radiohandleren en række løsninger til dig. Husk også, at højttalernes placering er vigtig for din musik oplevelse, så derfor er højttalerstandere og/eller vægophæng en god investering.
Ved at vælge kvalitets kabler, kan du opnå en forbedring af lydkvaliteten. Dette skyldes blandt andet anvendelsen af bedre og kraftigere materialer I kabel og stik samt bedre støjdæmpning. Stikkene kan være forgyldte, og der kan være anvendt materialer som teflon og sølv i kablet, alt sammen for at give det bedst mulige signal. Lydkvaliteten er aldrig bedre end det svageste led I kæden, så du skal både kikke på antennekablet, signalkablerne mellem dine apparater og højttalerkablerne mellem apparaterne og højttalerne. Lån eventuelt et par kabler med hjem fra din radiohandler og skift mellem dem og et standardkabel.
|