forbrugerelektronik.dk

En service fra:
BFE
Forbruger Detailhandel Branche Presse Kontakt

TV via bredbånd eller fibernet

OVERSIGT

Antennebaseret (DTT)
Satellitbaseret
Kabel-tv
DAB kanaler
Andre digitale programmer

bredbånd

Begrebet ”bredbånd” bruges i dag meget bredt, og nogle virksomheder bruger det til at betegne hastigheder helt ned til 256/128 kbit/s. Tallene henviser til, at man kan downloade med 256 kbit/s og uploade med 128 kbit/s. Disse bredbåndsforbindelser er oftest baseret på kobberkabler eller antennenet.   

TV - via telefonkabel/bredbånd
TV sendes som datasignaler via en bredbåndsforbindelse og direkte til et almindeligt fjernsyn. Med den nyeste teknologi kan man opnå bredbåndshastigheder på op til 50/Mbit/s gennem et almindeligt telefonstik – til både telefoni, tv og internet. TV sluger ca. 4 Mbit/s.

Et særligt modem sorterer datasignalerne fra bredbåndsforbindelsen, så tv-signalerne går til ét stik, telefoni til et andet og internet til et tredje.

Hvis man abonnerer på tv gennem telefonkablet, slipper man for parabol, antenne, kortafgift og medfølgende abonnementer. Man kan yderligere tilslutte en digital modtager, og få mulighed for at spole i tv- programmer, leje film fra sofaen og optage og gemme over 100 timers tv.  

TV – via fibernet
Fibernet er baseret på lyslederkabler, og giver op til 100 Mbit/s til rådighed til at starte med. Og samtidig kan man up- og downloade meget store mængder information lige hurtigt. Derfor skaber fibernettet bl.a. effektive hjemmearbejdspladser med mulighed for at flytte tunge filer, som programmer og billeder, til- og fra arbejdet. Fibernet er altså en slags bredbånd, men har større kapacitet end traditionelle, coax-baserede bredbånd.

Fibernet er ikke det samme som kabel-tv. Traditionelt kabel-tv modtages via antennekabler i jorden, og man kan vælge mellem forskellige program-pakker. Med Fibernet sendes tv-programmerne via fibernettets lyslederkabler. Man kan se alle programmer i knivskarp, digital billedkvalitet. Og med tiden får man flere og flere muligheder for selv at sammensætte sine kanaler.

Selv hvis de kun skal vises på en computer-skærm, kræver levende billeder i form af film og tv-programmer båndbredde fra 1 Mbps og opefter. Til dvd-kvalitet er det nødvendigt med 6 Mbps eller mere, og hvis flere medlemmer af en husstand skal se hver sit program, skal der være tilstrækkelig båndbredde til hver enkelt bruger.

Netradio kan bl.a. opleves her
Net-TV kan bl.a. opleves her (DR)

Net-TV kan bl.a. opleves her (Sputnik)

I butikkerne kan du få hjælp og vejledning og blive afklaret i forhold til hvilke muligheder, der findes for at dække dit behov - find din lokale forhandler på forhandleroversigten eller indholdsleverandørerne.

Du kan også finde yderligere information om de enkelte leverandører på deres hjemmeside, som findes under leverandører.

Print side
Print side
Søg på sitet
Søg på sitet