Forbruger Detailhandel Branche Presse Kontakt

BÆRBART TV

Bærbart tv

Digital teknologi gør det muligt at tilbyde bærbare tv, der kan bruges som andet end legetøj.

Bærbare tv – helt ned til lommestørrelse – har været i handelen lige så længe som små fladskærme. Hidtil er de typisk blevet solgt til/købt af "manden, der har alt" – inklusive perfekte antenneforhold.

Problemet er, at analog tv-transmission på VHF eller UHF båndene faktisk forudsætter, at sende- og modtageantennen kan "se" hinanden. I det mindste bør der ikke være for mange bygninger, bakker og andre fysiske forhindringer omkring modtageren.

Digitale tv-signaler er meget mere robuste end analoge. F.eks. kan DVB-T materiale ofte modtages i perfekt kvalitet på steder, hvor analoge signaler ikke giver andet en støj, flimmer og skygger på skærmen.

Der findes pt. tre digitale standarder. DVB-H, hvor H'et står for "håndholdt", er en særlig udgave af DVB (Digital Video Broadcasting) standarden, som gør det muligt at sende tv til kompakt, bærbart udstyr.

DVB-H, har Danmarks Tekniske Universitet, Nokia, Motorola og DR arbejdet på herhjemme. I Tyskland har Samsung testet DMB standarden, som anvendes i Sydkorea, mens MediaFlo standarden udviklet af Qualcomm testes i Frankrig og England.
DVB-H spås at vinde kapløbet om at blive den fælles standard og er allerede i brug i 17 af EU’s medlemslande. Eksempelvis har Italien, der var et af de første lande, som tog DVB-H i brug, mere 400.000 brugere.
DMB, der er en udbygning af DAB-nettet, vil være billigst at oprette, men har et højt strømforbrug. MediaFlo kan ifølge producenten dække et dobbelt så stort område pr. sender eller dobbelt så mange kanaler som DVB-H. MediaFlo er dog en proprietær standard, hvorimod DVB-H er en åben standard.

Viasat og TDC har i juni 2007 indledt en test af tv på mobilen via DVB-H. I modsætning til 3G, hvor indholdet er streamet, er der med DVB-H tale om broadcast af tv-signaler til for eksempel mobiltelefoner, hvilket blandt andet kan give højere billedkvalitet til mange brugere samtidigt. Testpersonerne har fået udleveret en Nokia-telefon, og til 15. juli 2007 har de adgang til DR1, TV 2, TV 2 NEWS, TV 3, TV 3+ og MTV Music.

En anden mulighed for at modtage mobilt tv kan være at bruge en 3G mobiltelefon som terminal.

Læs mere om 3G her
Læs mere om fremtidens digitale muligheder her

Print side
Print side
Søg på sitet
Søg på sitet