|
Internet-adgang og en computer – andet kræves der ikke til modtagelse af radio og tv fra webbet. Dog forudsætter især tv en vis båndbredde, som afhænger af den ønskede kvalitet.
Enhver, der er tilsluttet Internet, har mulighed for at modtage et enormt antal radio- og tv-programmer.
Radioprogrammer er nemmest at modtage via Internet, for de optager ikke særlig meget båndbredde. Et nyhedsprogram med tale kan lyde glimrende med en bit-rate på 64 kbps (kilobit pr. sekund). Til ukritisk musiklytning er en bit-rate på 64 kbps også acceptabel, og det dobbelte – 128 kbps – kan dække de flestes behov.
Selv den langsomste ADSL/bredbånds forbindelse kan med en bit-rate på 160/128 download/upload kbps bruges til radiomodtagelse. Dog bliver der naturligvis ikke meget kapacitet til overs til mail eller surfing.
Levende billeder kræver meget mere båndbredde end radio. Et lille vindue på skærmen med et tv-program kører fint, hvis båndbredden er 1.024 kbps og opefter, og til streamet tv på hele skærmen kan langsommere forbindelser end 2.048 kbps ikke anbefales.
Digitalt Terrestrisk tv Siden DIGI-TVs premiere den 31. marts 2006, har alle danske husstande haft fri adgang til digital modtagelse af DR1, DR2, TV 2 og TV 2s regionale tv-stationer. DIGI-TV byder udover fjernsynsprogrammer på tegnsprogstolkning, surround lyd og inertaktivitet på DR extra og TV 2 extra.
Det digitale tv-signal modtages på egen antenne, og kan ved hjælp af en digital dekoder ses på alle typer nye og gamle fjernsyn.
Det analoge sendenet i Danmark forventes at lukke med udgangen af oktober 2009.
Hvad er forskellen på analogt og digitalt tv? I det analoge sendenet, som vi har været vant til i Danmark, er der anvendt én sendefrekvens til at udsende ét tv-program. Med den digitale teknik er det muligt, at udsende 4-6 tv-programmer på én frekvens.
Tidligere problemer med "sne" og "skygger" på det analoge sendenet opleves ikke når signalet sendes digitalt. For at se digitalt tv, skal man enten have et tv med indbygget digital tuner – eller bruge en digital terrestrisk modtager (DVB-T modtager). Denne modtager omdanner det modtagne digitale signal til et analogt signal, som tv'et kan vise. De fleste nye tv har dog integreret digital tuner.
Læs mere om digitalt tv her Læs mere om fremtidens digitale muligheder her
|