Forbruger Detailhandel Branche Presse Kontakt

TILBEHØR

Mange digitale kameraer har indbygget blitz, som generelt kræver, at motiverne er tæt på. Vil du have større råderum kan det anbefales at anskaffe en løs blitz. Sættes den oven på kameraet giver det ofte en bedre belysning, fordi den hæves en smule over objektivet. Og nogle kan også fås med kabler, så du kan lave mere spændende billeder ved at flytte blitzen ud til siden, længere op eller ned.

Når vi taler om mere avancerede kameraer vil et stativ også kunne gøre nytte; især hvis du skal fotografere hele familien med fjernudløser og selv skal nå med på billedet, eller hvis du vil manipulere med resultatet, ved at benytte dig af en lang lukketid.

En trefod der kan indstilles via teleskopsystemet i højden og et kuglehoved, som kan låses præcist fast kan være to af de ting, du skal se efter. Der skal også være lidt tyngde i stativet, i det tyngden sikrer bedre balance til stativet.

Hvis man er på ferie kan det det desuden være en god ide at medbringe et ekstra batteri så man ikke er afhængig af opladning.

Hvis man selv ønsker at printe billederne ud er der efterhånden et stort udbud af digitale fotoprintere. Mange kan udprinte billeder uden brug af pc.

Print side
Print side
Søg på sitet
Søg på sitet