Forbruger Detailhandel Branche Presse Kontakt

Dvd-afspiller

Dvd afspiller

Dvd-afspilleren har efterhånden afløst cd-afspilleren – selv om cd-afspilleren stadig kan bruges.

Fordelen er nemlig, at dvd-afspilleren både kan afspille dvd-skiver og cd-skiver, så du kan benytte ét apparat til to ting.

Cd-skiven og dvd-skiven ligner hinanden og er begge 12 cm. Cd-skiven blev opfundet til musik (og fandt desuden en stor udbredelse som cd-rom til at lagre data via computere), mens dvd-skiven er en videreudvikling af cd-skiven, og den er beregnet til spillefilm. I takt med, at dvd-optageren er kommet til, kan du nu også optage/gemme tv-programmer på dvd-skiver.

Kobles dvd-afspilleren til et audioanlæg, kan du spille musik fra dine cd'er, og kobles den til tv'et, kan du afspille film.

Spillefilm på dvd er i dag en stigende faktor inden for filmindustrien. Hos udlejningsselskaberne er videobåndet for længst overhalet af dvd-skiven. Og for filmproducenterne spiller udlejningsdelen en større og større rolle. Tidligere var det et supplement til biografindtjeningen – i dag udsendes film hurtigere efter premieren på dvd, og i USA er der mange eksempler på nye film, som tjener flere penge ind på salg og udlejning af dvd-versioner end på salg af biografbilletter.

Da også fjernsyn med widescreen – bredformatet som spillefilm optages i – er blevet mere og mere udbredt, og også surroundanlægget har vundet indpas, er hjemmebioen for alvor blevet en populær installation. Det skal også tilføjes, at udbredelsen af digitale videokameraer har gjort, at mange forbrugere gemmer deres egne optagelser på dvd-skiver. Muligheden for at redigere i optagelserne, som mange dvd-optagere i dag åbner op for, er et yderligere incitament til at investere i denne teknologi.

Det stigende salg af dvd-afspillere har gjort det muligt at udvikle afspillere med højere kvalitet og flere funktioner, uden at priserne er steget.

I butikkerne kan du få hjælp og vejledning og blive afklaret i forhold til hvilke muligheder, der findes for at dække dit behov - find din lokale forhandler på forhandleroversigten eller indholdsleverandørerne.

Du kan også finde yderligere information om de enkelte leverandører på deres hjemmeside, som findes under leverandører.

Print side
Print side
Søg på sitet
Søg på sitet