forbrugerelektronik.dk

En service fra:
BFE
Forbruger Detailhandel Branche Presse Kontakt

Nye Logitech-headset med krystalklar lyd


fredag d. 02. juli 2010

Logitech USB Headset H530 og Logitech Laptop Headset H555 understøtter super wideband

 H555
København, 1. juli 2010 — I dag annoncerer Logitech to nye headset med krystalklar lyd, der er lige ideelle til videosamtaler, musik og film. Begge de nye headset – Logitech USB Headset H530 og Logitech Laptop Headset H555 – understøtter super wideband og har så god lyd, at det næsten er som at være i samme rum, når man ringer til hinanden.
 
Laptop Headset H555 kan foldes sammen og puttes ind i det medfølgende etui, så det næsten ingenting fylder og er let at transportere. USB Headset H530 kommer med lasertunede drivere, der giver en exceptionel god lydkvalitet. Begge headset er kompatible med Logitech Vid HD, Skype 4.0 til Windows eller senere og til Skype 2.8 eller senere til Mac.

”Vores kunder har lært os, at bedre lydkvalitet er en af de vigtigste parametre, når man vælger mellem de forskellige headset, der findes” siger Alexander Nordqvist, country manager i Logitech Danmark. ”Ved at understøtte super wideband får de nye Logitech-headset en krystalklar lyd ved internet- og videosamtaler.”
 
Super wideband-lyd – udviklet af Skype – hjælper med at gengive din stemme mere naturligt, idet lyden transmitteres på en stor frekvensbredde. Desuden bruger super wideband mindre båndbredde og er endda i stand til at justere i realtid, når der er mere trafik på netværket. 
 
Logitech USB Headset H530
 
 H530
Logitech USB Headset H530 gør det nemt at høre detaljer. De laser-tunede drivere og en ren USB-forbindelse sørger for den klare lyd til telefon- og videosamtaler, ligesom musik, film og spil går rent ind i øregangen.  Knapper til regulering af lyden på ørestykket giver dig mulighed for at optimere lyden, uanset om du taler, lytter til musik eller spiller. Den polstrede hovedbøjle i skum og de formede bløde ørestykker sikrer, at headsettet er komfortabelt at have på.
 
Logitech Laptop Headset H555
 
  H555
Logitech Laptop Headset H555 giver dig den rene digitale lyd, når du er på farten. Bag-om-hoved designet og de justerbare ørestykker sikrer dig en god komfort.
USB-forbindelsen betyder, at du kan nyde en ren digital lyd i stereo, hvilket er ideelt til internetsamtaler, musik, film og spil.
Begge de nye headset har en mikrofon med støjafvisende funktion, så de irriterende baggrundslyde ikke forstyrrer.
 
Pris og tilgængelighed
De nye headset er tilgængelige i butikkerne i august. Logitech USB Headset H530 koster i vejledende udsalgspris 399 kr. inkl. moms. Prisen for Logitech Laptop Headset H555 er 459 kr. 
    
Om Logitech
Logitech er verdens førende virksomhed inden for personligt IT-tilbehør, og den innovative drivkraft inden for pc-navigation, internetkommunikation, digital musik, hjemmeunderholdningssystemer og trådløse enheder. Logitech blev grundlagt i 1981 i Schweiz. Virksomheden er børsnoteret og handles på SWX Swiss Exchange (LOGN) og Nasdaq Global Select Market (LOGI). Virksomheden har fabrikker i større byer i Nordamerika, Europa og Sydøstasien.

Logitech, the Logitech logo, and other Logitech marks are registered in the United States and other countries. All other trademarks are the property of their respective owners. For more information about Logitech and its products, visit the company’s Web site at www.logitech.com.


Print side
Print side
Søg på sitet
Søg på sitet