|
Registret er opdelt i to hovedområder: -
Komponenter, der er registreret i AFOs komponentregister, og som stadig markedsføres. -
Komponenter, der har været registreret i register A, men som ikke længere markedsføres.
HVEM KAN REGISTRERE I KOMPONENTREGISTRET? Kun leverandører/abonnenter, der er tilmeldt som registreringsberettigede, kan foretage registrering i komponentregistret.
Registreringsberettigede leverandører/abonnenter tildeles et firmanummer og en adgangskode.
HVORLEDES REGISTRERES I KOMPONENTREGISTRET? Registreringsberettigede leverandører/abonnenter foretager selv indtastning af de komponenter, de ønsker optaget i registret. Registrering sker via BFEs hjemmeside www.bfe.dk.
Ved registrering (indtastning) af en ny komponent i registret, skal der snarest herefter pr. post eller fax indsendes et udskrift af den foretagne registrering til BFE, Christiansborggade 1, 1558 København V, fax 33113767.
Udskriftet skal være forsynet med underskrift af en person, der tegner firmaet. Udskriftet foretages først, når komponenten har fået tildelt tildelt ID-nummer. Dette sker, når leverandøren/abonnenten godkender registreringen.
Når registreringen er godkendt, kan der ikke foretages ændringer i komponentens data. Er ændring påkrævet, må der oprettes en ny registrering. Ved sletning af registrerede komponenter skal der til BFE indsendes et udskrift af komponentregistreringen forsynet med underskrift og påført, at komponenten ønskes slettet i registret.
Registreringsindehaveren kan selv gøre komponenter "ikke aktive", når de ikke længere markedsføres.
BFE kan også gøre komponenter "ikke aktive", såfremt registreringsvilkårene ikke længere er opfyldt.
GENERELT OM REGISTRERINGSSKEMAERNE PÅ BFEs hjemmeside findes der et skema for hver komponenttype, der kan registreres.
Firmanavn, adresse, telefonnummer, faxnummer, e-mail og hjemmeside er oprettet af BFE
Ved registrering skal der kun benyttes bruger-ID og password.
For de enkelte rubrikker i skemaet gælder:
Bemærk! Alle rubrikker i skemaet skal som udgangspunkt udfyldes, også selvom komponenten tidligere har været registreret i Afsnit D. Hvis en rubrik ikke er relevant at udfylde sættes O eller – for at markere, at feltet ikke er relevant.
Komponent-.Nr.: Skal ikke udfyldes ved registrering. Registreringssystemet tildeler automatisk komponenten et nummer ved den første registrering af komponenten i registret i forbindelse med, at leverandøren/abonnenten godkender registreringen. Nummeret følger altid komponenten, også når den ikke længere markedsføres og derfor overføres til register B.
Komponent navn: Typebetegnelsen, der er påført komponenten.
Komponentart: Der er følgende komponentarter med eget registreringsskema: - Tilte
- Modulator/frekvensomsætter
- Tilslutningsdåse
- Strømforsyningsenhed
- Satellitmodtager
- Optisk sender
- Optisk modtager
- Coaksialkabel
- Forstærker
- Fordeler
- Fordelerboks eller skab
- Filter
Fabrikat: Fabrikatet, der fremgår af komponentens mærkning.
Afsnit D nummer: Hvis komponenten har været typegodkendt/typeregistreret oplyses det nummer, som Telestyrelsen har godkendt den under.
Er enheden aktiv ?: Der anføres ja, hvis enheden stadig markedsføres og nej hvis ikke.
CENELEC: Her anføres den eller de CENELEC-standarder, som komponenten overholder samt hvorledes den evt. er klassificeret (A,B,C eller D) i henhold til standarden. Hvis komponenten kun overholder kravene i "Fællesantenneanlæg – Vejledende tekniske retningslinjer "(gælder f.eks. skabe, bokse og tilslutningsdåser) anføres "National standard".
Komponenttype: Her anføres, hvad komponenttypen kaldes.
Brugsvejledning: Her anføres komponentens anvendelsesområde - f.eks. fællesantenneanlæg generelt, hovedstationer, strækningsnet eller distributionsnet. For tilslutningsdåser anføres stiklednings-eller sløjfeanlæg. For kabler anføres nedlægning i jord eller indendørs montage.
Intermodulationsbegrænset udgangsspænding: Ønskes den intermodulationsbegrænsede udgangsspænding oplyst ved mere end en målemetode, anføres f.eks. xxx/DIN 45004B, xxx//CTB/CENELEC 42 o.s.v. efter de oplyste spændinger.
Dæmpningsled: Registreres i skemaet for filtre.
HVEM HAR ADGANG TIL AT SE I REGISTRET? Operatører, leverandører, installatører, der er medlem af AFO samt ASK, FDA og BL har adgang til at søge/se i registret. Endvidere er det muligt for andre at tegne abonnement på registret, der findes på BFEs hjemmeside www.bfe.dk.
Adgangsberettigede til registret tildeles en adgangskode, der ikke må videregives.
HVAD KOSTER DET? se prislisten.
|